GRATIS FRAGT V. 499 KR.  |  1-3 DAGES LEVERING

search-icon
logo-header
search-icon

VI GUIDER

3 tips til at købe plus size kjoler, der virker slankende

Vi dykker ned i de vigtige tips når du skal handle kjoler der virker slankende med eksempler og hvilke specifikke kjoler vi anbefaler.

Kjoler er for mange skønt at have på - og heldigvis for det!

De sidder ikke for stramt, og der er for det meste god bevægelsesfrihed i dem - det er det jeg elsker 😁 Og nå ja, så skal jeg også bare vælge én ting om morgnen. ⏰

Fik jeg sagt, at jeg også føler mig mere feminin i kjole? 🙋‍♀️

Men ikke alle kjoler klæder dig - Sorry to say! Hvis du ikke allerede var klar over det, så er du det nu.

Det er heller ikke alle kjoler der slanker, eller outfit som slanker, men har du givet dig i kast med denne artikel, går jeg ud fra, at det er præcis mine tre bedste "slanke tips" du vil høre om - lad os gå i gang.👇

Slanke-tip NO. 1: Små prints VS store prints

Print er skønt! Det giver dig karakter, og kan virkelig gøre noget til din "her kommer jeg"-udstråling. Men tænk over hvilke prints du vælger.

Alle kan vælge alle prints, det kommer blot an på hvilket mindset og udstråling du går efter.

  • Store prints fylder i rummet, og giver blikfang.
  • Små prints giver et roligt udtryk.

Så hvis du går efter et slankt udtryk, vil jeg anbefale dig at købe kjoler med små prints. Som du kan se på billedet herover, fanger de store gyldne blomster hurtigere dit øje, end de små hvide - har jeg ret?

Se vores udvalg af print til plus size herunder. 👇

Slanke-tip NO. 2: V-hals VS rund-hals

Der er stor forskel på hvilken halsudskæring du har i dine kjoler, og igen: alle kan bruge alle, du skal bare være bevidst om hvad det gør. 

Den runde hals lukker til ansigtet, hvor V-halsen giver fokus på ansigtet. 

Ved at vise lidt hud op til ansigtet, åbner du ansigtet mere, giver fokus op ad, og man vil automatisk syne mere slank. 

Prøv det selv, du har sikkert en kjole med én af hver hals i garderoben. Og ellers prøv med en skjorte - Hvad sker der når du knapper den helt op vs. lader 1, 2 eller 3 knapper stå åben?

Her er nogle af produkterne som sætter fokus på v-hals. 👇

Slanke-tip NO. 3: Vis hud

HVAD! Vil hun have mig til at vise mere hud nu !!!??

Og ja, det vil jeg 😉

Du skal nemlig også vise f.eks. håndled eller ankler (afhængig af årstiden) og hvad du har det bedst med selvfølglig. 

Men der er noget om snakken, for en kjole er et stort stykke stof, som godt kan virke lidt bombastisk, og derfor er det godt at vise lidt hud.

Ved at vise lidt hud, giver du outfittet balance, og åbner op for din udstråling.

Har du f.eks. en skjortekjole, så smøg ærmerne op så man kan se det nederste af dine arme.

Hvis du har en lang tung strikkjole på (som jo er skøn i denne tid), så tag et par strømpebukser med 25 denier under, så man kan se lidt af dine ben, det vil gøre underværker! 😍

Herunder ser du nogle kjoler der viser hud til plus size. 👇