GRATIS FRAGT V. 399 KR.  |  24-48 TIMERS LEVERING

search-icon
dresslab-logo

Materiale og vaskeinstruktion

Vores favorit kvaliteter hos Dresslab

I DressLab kollektionen har vi konstant fokus på at bruge fine, lette kvaliteter, der udover at være højtabsorberende også falder fantastisk og bare er lækre at have på. Er du en feinsmecker når det kommer til at iklæde sig det absolut bedste, så gå efter kjoler lavet af silke, cupro eller lyocell. Hvis ikke du kan få den rene vare, så gå efter et blandingsprodukt, hvor en af de omtalte tre kvaliteter er tilstede. Lette, draperende kvaliteter giver stor komfort og sørger for et fedt velvære igennem hele dagen.

Aftaler kan kun indgås via hjemmesiden. www.dresslab.dk. Vi behandler ikke bestillinger fremsat i emails, breve eller fax.

Hvad er silke?

Silke spindes af morbærsommerfuglelarvens kokon. Det er en 100 % naturfiber, som samtidig er den længste animalsk-skabte fiber. En silkefiber kan være helt op mod 800-1.200 meter lang. Det er fibrenes ender, som skaber en fnulret overflade – kaldet pilling, så de lange fibre betyder, at silke stort set ikke piller. Silke er dyrt materiale, fordi den måde, man laver garnerne på, fortsat primært foregår ved håndkraft.

Hvilke gode kvaliteter har silke?

Silke er et fantastisk flot og elegant materiale, som samtidig har rigtigt gode absorberingsevner. Det gør det til et af de mest behagelige materialer at have mod huden. Faktisk kan silke indeholde 30 % fugt uden at føles våd. Det har samtidig en væsentlig kortere tørretid end fx bomuld.

Ligesom alle de øvrige animalske fibre har silke en rigtig god isoleringsevne, og det er derfor et lækkert materiale, uanset om det er varmt eller koldt.

Hvis silke vaskes og plejes korrekt, krymper det ikke. Samtidig krøller det væsentligt mindre end bomuld.

Gennem de senere år er der lavet rigtigt mange syntetiske metervarer med samme flotte look som silke. De har dog slet ikke de samme fordele i forhold til komfort og isolering som det rene naturmateriale. Syntetiske materialer bliver desuden ofte mere elektriske, og mange vil opleve, at tøjet kommer til at lugte efter blot et par ganges brug.

Vaskeinstruktion:

Cupro

Cupro har de samme egenskaber som viskose, men er stærkere i våd tilstand og krøller ikke lige så meget. Vask det skånsomt med vrangen udad, og stræk det i våd tilstand, så genvindes den oprindelige længde og form. Cupro er desuden ikke statisk, som vi kender det fra mange syntestiske metervarer. Cupro tekstiler er åndbare som bomuld og føles som silke på huden. Dens smygende fit gør cupro perfekt til elegante kjoler og bluser.

Lyocell (TENCEL)

Lyocell er et cellulose fiber udvundet af træ. Lyocell har en høj strækstyrke i både våd og tør tilstand. Lyocell er ikke statisk som vi kender det fra mange andre syntestiske metervarer. Lyocell har et flot fald, men piller og krymper nemt, så derfor skal man behandle produktet forsigtigt.

TENCEL er også Lyocell, men er altså et registreret varemærke. “TENCEL® er et lyocell fiber fra “House of Lenzing”, som er mere absorberende end bomuld, blødere end silke og køligere end hør. Tencel er desuden økologisk produceret.

Modal

Modal er et cellulosefibre som er udvundet af træ. Modal er et enormt populært stof og det er der mange årsager til. Modal beskrives som noget af det blødeste stof i verden og derudover er det resistent over for krympning, så det holder rigtigt godt på sin form. Modal er også et godt valg i de varmere måneder, fordi det er et vandabsorberende tekstil, så det er åndbart og hurtigtørrende. Desuden holder modal godt på farver, så du kan sagtens vaske og tørre det, uden at skulle frygte at det hurtigt begynder at se slidt ud. Modal er også et godt alternativt til bomuld, eftersom der bruges 10-20 gange mindre vand ved dyrkning, end man bruger til bomuld. Derfor kan man se det som værende et mere miljørigtigt alternativ, når det kommer til tekstiler.

Viskose

Viskose er også et cellulosefibre, som er udvundet af træ. Viskose kan findes i to forskellige udgaver. Det kan enten være fremstillet af lange fibre og være skinnende og silkeagtig. Det kan også være lavet af kortere fibre, hvor det minder mere om uld eller bomuld. Viskose har desuden mange af de samme egenskaber som bomuld, det er smidigt og føles behageligt på huden. Viskose kan dog optage dobbelt så meget fugt, som bomuld kan, derfor sveder du ikke i viskose, så det egner sig godt til det varme vejr. Viskose fiberen er kendt for at have et flot fald på kroppen.