Wednesday / Dressday

5 tips til dine yndlingssneakers

Sneakers Copenhagen shoes

Sådan bevarer du looket på dine sneakers sæson efter sæson

Et par sneakers er tæt på det uundværlige, hvis man som mig er kjole-elsker. Jeg er mega fan af looket med en super fin, feminin kjole dresset ned med et par casual sneakers.

Dine sneakers har med garanti fulgt dig i alt slags vind og vejr, og specielt de lyse af dem, kan trænge til ekstra kærlighed efter en tur i skoven, på café eller efter en munter bytur.

Nedenfor giver jeg dig 5 enkle tips til at forlænge levetiden på dine yndlingssneaks.

 

  1. Start altid med at imprægnere dine sneakers (også dem i nylon, ruskind og læder). Brug gerne det absolut bedste imprægneringsmiddel (i øvrigt produceret af en dansk virksomhed), som hedder Classic (et produkt du i øvrigt også kan bruge til imprægnering af regntøj, møbler, bilsæder etc., og som ikke koster en bondegård)
  2. Er dine sneakers blevet snavsede, så fjern skidt og smuds hurtigst muligt med en fugtig klud.
  3. Vær flittig med at skifte i mellem dine sneakers – er dine sneakers blevet fugtige af fodsved, så stil dem til luftning – gerne udenfor. Er lugtgenerne rigtig slemme, så overvej at investere i de nye fugtposer, man kan købe og som absorberer dårligt lugt og fugt.
  4. Er der snørebånd i dine sneakers så vask eller udskift dem (evt. med en kontrastfarve) med jævne mellemrum, det er næsten som at få et par nye sko.
  5. Undgå de traditionelle “foldestriber” henover foden, som kommer ved hyppig brug – fyld dem ind i mellem ud med avispapir, det sørger for at holde skindet/materialet udstrakt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *